Medie: United er favorit til kæmpetransfer
Napoli er meget tæt på at sikre klubbens første italienske mesterskab, siden salige Diego Maradona var på kontrakt hos klubben.
En stor del af succesen skyldes især Victor Osimhen, der har scoret 26 mål og lagt op til yderligere fem i 32 Serie A-kampe.
Den nigerianske landsholdsstjerne er som følge heraf blevet rygtet til alverdens store adresser, heriblandt Manchester United, Chelsea, Paris Saint-Germain og FC Bayern München.
LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerne kan være ude i resten af sæsonen
Nu kan mediet Football Insider dog erfare, at Chelsea får svært ved at strikke en handel sammen som følge af reglerne om Financial Fair Play.
Derfor ligger Manchester United nu bedst til i kampen om den 24-årige målmaskine, lyder meldingen.
Napoli kræver omkring 150 millioner euro, svarende til lidt mere end 1,1 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: Enig med Gary Neville: Én signing kan gøre United til mestre
LÆS OGSÅ: Slagter Arsenal-spiller: “Han hører til i Championship”