Rygtebørsen: United forlænger med midtstopper
Bayern München lurer på Ollie Watkins
Kilde: Daily Mirror
FC Bayern München er interesseret i Aston Villas 27-årige angriber Ollie Watkins.
Man ser ham som et godt alternativ til Tottenhams 29-årige angriber Harry Kane, der kan blive svær at vriste fri af kontrakten i det nordlige London som følge af et benhårdt forretningsmiljø i klubben.
Den tyske gigantklub havde talentspejdere på plads til Villas hjemmekamp mod Fulham i tirsdags, hvor det dog ikke blev til nogen scoring fra Watkins' side. Han har dog scoret 15 mål i indeværende sæson, og det er ikke gået ubemærket hen hos flere storklubber.
Mané på vej mod Bayern-exit
Kilde: Diario AS
Sadio Mané ventes at forlade FC Bayern München til sommer.
Den senegalesiske offensivspiller skiftede blot til den tyske storklub sidste sommer fra Livrpooll, men han har kæmpet med skader og sin form i denne sæson.
31-årige Mané blev desuden suspenderet af klubben, efter at han angiveligt slog holdkammeraten Leroy Sané i hovedet efter 0-3-nederlaget til Manchester City i Champions League. Han blev suspenderet i én kamp og blev tilmed tildelt en større millionbøde.
Manchester United forlænger med Victor Lindelöf
Kilde: Daily Star
Manchester United aktiverer en option, som betyder, at Victor Lindelöfs kontrakt bliver forlænget med yderligere 12 måneder.
Lindelöfs nuværende aftale gælder indtil sommeren 2024.
Svenskeren skiftede til Manchester United fra Benfica i sommeren 2017 for £31 millioner.