Annonce
Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Schmeichel: Sådan er Sir Jim Ratcliffe som ejer
Kasper Schmeichel var gæst i mandagens udgave af Monday Night Football.
Her har den danske landsholdsmålmand bl.a. snakket om en potentiel tilbagevenden til Leicester og David de Gea.
Dog satte 36-årige Schmeichel også nogle ord på den mulige ejerovertagelse af Manchester United, hvor Sir Jim Ratcliffe p.t. er favorit.
Og hvis man spørger Kasper Schmeichel, så ville den britiske milliardær, der ejer Ineos, som ejer Nice, være et godt bud på en kommende ejer af De Røde Djævle.
– En af de vigtigste grunde til, at jeg skiftede til Nice, var INEOS og Sir Jim Ratcliffe og Sir Dave Brailsford og deres visioner om, hvordan de ønsker at udvikle deres sport. De har haft succes i erhvervslivet og i alle andre sportsaktiviteter, som de har investeret i.
– Jim er en stor Manchester United-fan, og jeg tror, at det taler til mange fans om, at han er en person, der holder af klubben. Ud fra min egen erfaring i Nice er han en mand, der er til stede, kommer til kampene, har viden om fodbold og har en stor viden om præstationer generelt.
– Han har fantastiske folk som Dave Brailsford, der arbejder for ham. Ejerne er til stede, der er ikke den kløft mellem de folk, der ejer klubben, og dem, der er der til daglig. Jeg er forudindtaget i forhold til at håbe på, at INEOS er de foretrukne tilbudsgivere, slutter Schmeichel.
Kasper Schmeichel skiftede til Nice sidste sommer.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub fyrer sportsdirektør
Annonce