Revser Jürgen Klopp: "Han har tabt hovedet"
Liverpool vandt 4-3 mod Tottenham, og som resultatet vidner om, var der tale om en ret dramatisk kamp.
Også uden for banen gik det over gevind ved flere lejligheder.
Eksempelvis da Jürgen Klopp jublede hoverende mod Tottenham-bænken, og da han skreg kampens fjerdedommer ind i hovedet.
LÆS OGSÅ: Klar i mælet: "Liverpool bør fratrækkes point"
Alt sammen skete i forbindelse med Diogo Jotas scoring til 4-3 i tillægstiden.
TV-eksperten Richard Keys mener, at den tyske Liverpool-manager lader sig rive med, og det burde han holde sig for god til, lyder det.
– Endnu en gang bliver han revet med. Det er det, jeg vil sige. Jeg kan lide ham. Det har jeg sagt flere gange. Han er fed at lytte til, og han vil gerne være hjælpsom de fleste gange. Han er en succes, men der er situationer, hvor han går ud over, hvad der er acceptabelt, og det har han gjort her.
– Jeg står ikke på sidelinjen, og jeg er ikke en rollemodel for millioner af unge mennesker. Når en beslutning går imod én på fodboldbanen, så går han direkte hen til fjerdedommeren og skriger ham ind i hovedet. Han taber lejlighedsvist hovedet, og det kan jeg ikke lide at se.
– Liverpool-fansene elsker Klopp. Resten af os gør ikke. Jeg har ikke noget imod passion, men det er en aggressiv adfærd, som ikke er accepteret i spillet. Der er ingen undskyldninger for det. Endnu en gang har han tabt hovedet. Det er en personlighedsbrist, og sådan kan han ikke fortsætte. Den slags adfærd skaber flere episoder, siger Richard Keys til beIN Sports.
Det engelske fodboldforbund, FA, har nu indledt en undersøgelse mod Jürgen Klopp, og ifølge dommerorganisationen Ref Support UK bør episoderne koste Liverpool point.
LÆS OGSÅ: Arsenal-spiller skifter til Serie A
LÆS OGSÅ: – Klopp er ved at blive en serieforbryder