Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United-stjerne forlader klubben efter 12 år

Af Emil Plovgaard
16.06.2023 Kl. 15:35
Sådan lyder meldingen fra Daily Mirror fredag eftermiddag.

David de Gea forlader Manchester United efter 12 år.

Sådan lyder meldingen fra Daily Mirror fredag eftermiddag.

Kilder fortæller til avisen, at det ser sort ud i forhold til en forlængelse, fordi spanieren ikke er villig til at gå ned i løn.

 

Udmeldingen bakkes op af ESPN, der skriver, at der er en stigende frygt i United vedrørende De Gea, der altså kan forlade klubben.

I hans nuværende kontrakt med United tjener De Gea angiveligt små 3,3 millioner kroner om ugen.

De Geas nuværende kontrakt udløber 30. juni, og indtil videre har man ikke været i stand til at nå til enighed om en ny aftale.

De Gea fremgår ikke på listen over de spillere, som klubben ønsker at beholde, men klubben har skrevet, at forhandlingerne i øjeblikket pågår.

Skulle De Gea forlade klubben, efterlader det Erik ten Hag med en ringe bredde på målmandspositionen, hvor Tom Heaton og Nathan Bishop er de eneste muligheder. Derfor skal United på målmandsjagt, og her har klubben været sat i forbindelse med spillere som Jordan Pickford, Diogo Costa og André Onana.

De Gea har spillet 545 kampe for United, og det gør ham til den spiller, der har femteflest kampe for klubben nogensinde.

Meldingen fra Mirror står i skærende kontrast til Fabrizio Romanos udmelding forleden, hvor der angiveligt ikke manglede meget, før en forlængelse var på plads.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce