Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham afviser kæmpebud på Harry Kane

Af Emil Plovgaard
27.06.2023 Kl. 12:06
Buddet er ikke nok for Tottenham.

Tidligere på dagen forlød det, at FC Bayern München havde indgivet et bud på 521 millioner kroner på Tottenhams Harry Kane.

Det er dog blevet afvist.

Sådan lyder meldingen fra den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg.

 

Det er samme melding, som Charlie Eccleshare, der dækker Tottenham for The Athletic, er kommet frem til.

Dermed skal den tyske storklub vende tilbage med et nyt, forbedret bud, hvis processen skal rykke sig herfra.

Foruden de 521 millioner kroner, ville der kunne tilfalde yderligere millioner i form af præstationsbetingede bonusser.

Mandag skrev The Athletic, at Tottenhams nye manager, Ange Postecoglou, har tænkt sig at rydde op i truppen.

Hugo Lloris, Japhet Tanganga, Davinson Sanchez, Joe Rodon, Sergio Reguilon og Harry Winks ventes at forlade klubben. Selv Ivan Perisic kan blive solgt.

Derudover skrev mediet, at det ikke ville komme som nogen overraskelse, hvis Giovani Lo Celso, Tanguy Ndombélé og Bryan Gil også vinker farvel til det nordlige London denne sommer, mens der er spørgsmålstegn ved Eric Diers fremtid.

Men Kane er altså tilsyneladende ikke en af de spillere, der skal forlade Spurs i år.

29-årige Kane, der blev rykket op på klubbens førstehold i begyndelsen af 2011, er klubbens helt store stjerne.

I sidste sæson blev det til 30 mål i 38 Premier League-kampe.

Kanes kontrakt udløber allerede næste sommer, så Spurs skal sælge ham denne sommer, med mindre en forlængelse kommer i hus. Ellers kan han fra januar frit forhandle med interesserede klubber på grund af Bosman-aftalen.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Europæisk storklub enig om pris for Chelsea-spiller

2. Av, av, av: Sadio Mané rammer nyt lavpunkt i Bayern München

3. Erik ten Hag VIL have ham: United vil fordoble stjernes løn

4. Tottenham indleder forhandlinger med Liverpool-emne

5. Zlatan spår stor fremtid i Premier League for rekordsigning

 

Annonce