Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Kylian Mbappé har aftale med gigantklub fra 2024

Af Emil Plovgaard
27.06.2023 Kl. 12:29
Kylian Mbappé har angiveligt stor aftale på plads.

Kylian Mbappé får vi ikke at se i Premier League lige foreløbig.

Ifølge mediet Foot Mercato har han nemlig en aftale i stand med Real Madrid, der gælder fra sommeren 2024.

Den spanske hovedstadsklub betaler omtrent 1,5 milliard kroner for den franske verdensstjerne.

 

Årsagen til, at han ikke forlader Paris denne sommer, skal angiveligt findes i, at han vil modtage en loyalitetsbonus på 670 millioner kroner, såfremt han også er at finde i den franske hovedstad i september i år.

De to klubber har endnu ikke talt med hinanden, og dermed trækker processen sandsynligvis også ud.

En offensiv fra Real Madrid denne sommer kan dog ikke udelukkes, og her er der ifølge Foot Mercato allerede lagt planer for, hvordan det hele skulle foregå.

Klubben fra Spaniens hovedstad har dog ikke travlt, og PSG vil heller ikke tage det første skridt mod et salg.

Mbappé kan hentes gratis næste sommer, og dermed kan PSG reelt gå glip af en klækkelig sum.

Den franske verdensstjerne skiftede til klubben i 2018, hvor han vinkede farvel til AS Monaco.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Europæisk storklub enig om pris for Chelsea-spiller

2. Av, av, av: Sadio Mané rammer nyt lavpunkt i Bayern München

3. Erik ten Hag VIL have ham: United vil fordoble stjernes løn

4. Tottenham indleder forhandlinger med Liverpool-emne

5. Zlatan spår stor fremtid i Premier League for rekordsigning

 

Annonce