Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
Det synes nu i højere grad sandsynligt, at Thiago Silva forlader Chelsea ved sæsonens slutning.
Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.
Silva fyldte i sidste måned 39 år, og selvom han i februar i år skrev under på en forlængelse med The Blues, synes hans tid i klubben at rinde ud inden længe.
Mauricio Pochettinos mandskab har en klar strategi om at bygge holdet op omkring unge spillere, og man har i den forbindelse brugt store summer på talenter med et stort udviklingspotentiale.
I forvejen råder klubben over Levi Colwill, Axel Disasi, Benoît Badiashile og Wesley Fofana, som man fremover vil sætte sin lid til.
På trods af sin relativt høje alder, har Silva været en nøglespiller for Chelsea under Pochettino. Han er startet inde og spillet 90 minutter i samtlige Premier League-kampe indtil videre i denne sæson, mens han er blevet sparet i Carabao Cuppen.
Silva står desuden noteret for 113 A-landskampe for Brasilien, men han har ikke været i aktion for Selecão, siden de røg ud til Kroatien ved VM-slutrunden i Qatar sidste år.
Den tidligere PSG-stjerne tørnede ud for klubben 35 gange i sidste sæson.
Han skiftede til Chelsea på en fri transfer i 2020 og vandt Champions League i sin første sæson hos The Blues.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. OFFICIELT: Argentinsk verdensmester taget for doping
2. Arteta udpeger sin mulige afløser: Han kan blive Arsenal-manager
3. Morten Bruun revser dansk stjerne: "En af hans dårligste kampe"
4. Gravesen kræver fire danske stjerner smidt af: "De er blevet for gamle"