Her er Erling Haaland bedst i Premier League-historien
Erling Haaland var fyr og flamme, da Manchester City søndag aften slog Manchester United med 3-0.
Her scorede nordmanden to gange, ligesom han også lagde op til yderligere et mål.
Det er dermed ikke en underdrivelse at skrive, at han havde en god andel i sejren til Pep Guardiolas mandskab.
Haaland har taget det lidt mere stille og roligt i denne sæson i forhold til den seneste, men søndagens opgør viser, at han bestemt ikke har glemt, hvor målet står.
Og statistik fra Opta viser da også, at han er en uhyre vigtig spiller for Manchester City.
Således scorer eller assisterer han hvert 64. minut, skriver statistiksiden.
Og det er bedst af alle i Premier Leagues historie, når man ser på de spillere, der har spillet mere end 40 kampe i Englands bedste række.
Nummer to på listen er Thierry Henry, og han scorede eller assisterede hvert 86. minut. Sergio Agüero, der, ligesom Haaland, har en fortid hos Manchester City, havde samme rate som Henry.
Liverpools Mohamed Salah scorer eller lægger op til mål hvert 93. minut, mens Robin van Persie fuldender top-5, da hollænderen var klar med mål eller oplæg hvert 103. minut i sin Premier League-karriere.
64 – Erling Haaland scores or assists every 64 minutes on average in the Premier League, the best rate of any player with at least 40 appearances:
64 – Erling Haaland
86 – Thierry Henry
86 – Sergio Agüero
93 – Mohamed Salah
102 – Robin van PersieCheat-code. pic.twitter.com/bIfPfLXyEA
— OptaJoe (@OptaJoe) October 29, 2023
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Tæt på ny VAR-skandale? Se de bizarre streger her
2. Se målet: Philip Billing scorer klassemål fra 40 meter
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League