Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Manchester United - FC København

Af Morten Jørgensen
23.10.2023 Kl. 07:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kampfakta
Kampstart: Tirsdag klokken 21.00
Spillested: Old Trafford
Dommer: Marco Guida (Italien)
På TV: TV3+

Holdnyt

Manchester United
Først og fremmest må Manchester United klare sig uden Casemiro, som afsoner karantæne efter sit røde kort mod Galatasaray for nogle uger siden. 

Derudover lider Erik ten Hag også under, at truppen er ramt af en del skader. Helt sikkert er det i hvert fald, at Tyrell Malacia, Amad Diallo, Luke Shaw og Lisandro Martinez misser kampen med skader. 

Derudover måtte Jonny Evans udgå i weekenden mod Sheffield United, og den nordirske veteran er nu tvivlsom, og det samme gør sig gældende for både Aaron Wan-Bissaka og Kobbie Mainoo, som er på vej tilbage fra skader. 

Til gengæld er Sergio Reguilon tilbage i træning, og den spanske forsvarsspiller kan formentlig vise sig at være klar til kampen tirsdag aften. 

Endelig er Jadon Sancho fortsat ikke blevet taget til nåde, og derfor er han ikke i spil til opgøret, der skal vindes, hvis det engelske storhold skal leve op til ambitionerne om at gå videre fra gruppespillet. 

 

FC København
Lørdagens Superliga-kamp mod Vejle Boldklub endte med at være dyr for FC København, for klubbens norske landsholdsspiller Birger Meling måtte udgå med en skade, og han forventes at være ude i den næste måneds tid. 

Fraværet af venstre backen betyder formentlig, at Christian Sørensen skal spille pladsen mod Manchester United, og det er alt andet lige en svækkelse for det danske mesterhold, for Sørensen kan have udfordringer i sit defensive arbejde. 

I forvejen er Jacob Neestrups mandskab ramt af en skade til William Clem, som ventes ude resten af året. Til gengæld var Nicolai Boilesen tilbage i truppen mod Vejle, men han har ikke spillet en kamp i næsten to måneder. 

FC København har desuden besluttet, at Andreas Cornelius ikke rejser med til Manchester, fordi han stadig arbejder på at komme tilbage i kampform. 

Forventede startopstillinger

Manchester United (4-2-3-1): Onana; Dalot, Lindelöf, Maguire, Reguilon; Amrabat, Eriksen; Mount, Fernandes, Rashford; Højlund

FC København (4-3-3): Grabara; Jelert, Vavro, Diks, Sørensen; Lerager, Falk, Goncalves; Elyounossi, Claesson, Achouri

Bud på resultatet
Manchester United kommer formentlig til at dominere kampen, selvom spillet har været noget haltende i denne sæson. Spørgsmålet bliver, om det engelske storhold kan minimere de defensive fejl, som der har været for mange af denne sæson. Det tror vi, at de kan, og vi tror også, at Rasmus Højlund scorer mod sin tidligere klub. Manchester United vinder 2-0. 

Seneste indbyrdes kampe
10. august 2020: Manchester United vs FC København 1-0 (Europa League-kvartfinalen)
1. november 2006: FC København vs Manchester United 1-0 (Champions League-gruppespil)
17. oktober 2006: Manchester United vs FC København 3-0 (Champions League-gruppespil)


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce