Klopp har skidt nyt: Liverpool-stjerne kan være ude længe
Alisson tog sig til baglåret i slutminutterne mod Manchester City, og det var ikke bare en undskyldning for nogle dårlige udspark.
Den brasilianske stjernemålmand ser nemlig ud til at have pådraget sig en forstrækning, og efter kampen var Jürgen Klopp ikke særlig optimistisk på vegne af Alisson og portugisiske Diogo Jota, som måtte udgå med en skade.
– Det ser ud til, at vi har mistet Ali med en muskelskade og Diogo Jota. Og det er massivt, siger Klopp til talkSPORT.
– Jeg ved ikke hvor mange kampe, der kommer (indtil Boxing Day, red.). Måske 15.
– Vi skal komme gennem det. Vi skal forbedre os. Vi skal blive mere stabile og i kampe som denne skal vi være mere kompakte.
Torsdag skal Liverpool møde LASK i Europa League, og her kan irske Caoimhin Kelleher formentlig se frem til at skulle i aktion.
Liverpool har ni kampe tilbage i 2023.
TOPHISTORIER LIGE NU