Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er lige blevet fyret: Steve Cooper aktuel til nyt Premier League-job

Af Emil Plovgaard
22.12.2023 Kl. 08:16

Steve Cooper kan inden længe igen vende tilbage til Premier League.

Waliseren blev fyret i tirsdags, men tingene kan som bekendt gå hurtigt i den moderne fodboldverden.

Steve Cooper er nemlig på toppen af Crystal Palaces ønskeliste.

Det skriver både Football Insider og London Evening Standard.

Roy Hodgson er efter sigende frustreret over VAR, og efter eget ønske, kan han forlade klubben inden sæsonafslutning, hvortil hans kontrakt ellers gælder.

Hodgson afløste Patrick Vieira i slutningen af sidste sæson, og han var med til at få nedrykningsspøgelset til at fordufte.

Palace har ikke vundet i klubbens seneste syv kampe i Premier League. Torsdag aften blev det til 1-1 mod ærkerivalerne fra Brighton i det, der kaldes A23 Derby.

Cooper vandt blot én af sine sidste 13 Premier League-kampe hos Nottingham Forest. Han har efterladt klubben på en 17.-plads.

Cooper er blevet afløst af Nuno Espirito Santo, der har skrevet under på en kontrakt, som gælder frem til sommeren 2026.

Espirito Santo har sin første kamp i spidsen for Forest i morgen, lørdag.

Annonce