Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Chelsea udlejer sommersigning

Af Jeppe Augustsen
04.01.2024 Kl. 18:10

Chelsea hentede flere spillere i sommerens transfervindue, og det var især unge talenter, der blev hentet.

En af dem var den 19-årige Alex Matos.

Den unge midtbanespiller skiftede til Chelsea fra Norwich på en fri transfer, som blev en del af klubbens reservehold.

I 13 kampe har han dog været med på bænken for Mauricio Pochettinos mandskab, og det er også blevet til en Premier League-debut, da han kom ind i slutminutterne mod Fulham tilbage i oktober.

I jagten på mere førsteholdsfodbold er Alex Matos nu skiftet til Championship.

På klubbens hjemmeside oplyser Chelsea, at man har sendt Alex Matos til Huddersfield på en lejeaftale for resten af sæsonen.

– Den 19-årige kom til The Blues fra Norwich i sommer og etablerede sig hurtigt i Mauricio Pochettinos førsteholdstrup.

– Matos, som både kan spille på midtbanen og i angrebet, fik sin Chelsea-debut i vores sejr over Fulham i oktober, og en anden optræden kom i Carabao Cup-sejren mod Blackburn Rovers.

– Han vil nu fortsætte sin udvikling i Huddersfield, som ligger nummer 21 i Championship. Held og lykke Alex, lyder det fra Chelsea.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce