Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

LIVE: Klopp får massiv ros fra rival

Af Jeppe Augustsen
26.01.2024 Kl. 15:39

Nyheden om, at Jürgen Klopp stopper som Liverpool-manager efter denne sæson, er kommet som et lyn fra en klar himmel.

Tyskerens exit vil betyde, at han stopper efter små ni år i klubben.

Nyheden får naturligvis stor omtale i den internationale sportspresse, og i denne artikel bringer vi alle reaktioner og meldinger omkring Jürgen Klopps exit.

16.45: Klopp: Indbyggerne i Liverpool er en rollemodel for mig

Jürgen Klopp er særdeles glad for, at han er blevet æresborger i Liverpool. Han ser nemlig meget op til indbyggerne i byen, fortæller han.

– Jeg kendte til klubbens størrelse, men det var alt, jeg kendte til. Jeg kendte ikke til indbyggerne, for hvordan kan man kende dem, uden at have oplevet det?’

– At blive æresborger i Liverpool er noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig.

– Den måde, som folk håndterer livets kriser på fungerer som en rollemodel for mig. Jeg har lært så meget her, fortæller Klopp.

16.42: Klopp om sommerplanerne:

– Jeg ved ikke, hvad et normalt liv er, så det skal jeg til at finde ud af.

Noget tyder på, at Jürgen Klopp allerede har lagt planer for sin fremtid. Læs mere her.

16.38: Klopp får ikke indflydelse på ny manager

Jürgen Klopp fortæller på pressemødet, at han ikke har nogen indflydelse på, hvem der bliver Liverpools manager efter sæsonen.

16.14: Billy Hogan om Klopp:

– Da Jürgen i 2015 ankom til os, talte vi om, at han skulle efterlade klubben et bedre sted, end han fandt den i, og det har han gjort. Så absolut.

– Første gang, vi havde en samtale om denne beslutning – fra et professionelt og personligt synspunkt – kunne jeg se fra mit perspektiv, at det var en beslutning, han var komfortabel med og troede på. Det er noget, man skal støtte og respektere, siger Liverpools administrerende direktør, Billy Hogan.

16.10: Klopp: Spillerne stillede ikke spørgsmål

– Spillerne … Vi har et rigtig stærkt bånd, så de stillede ikke spørgsmålstegn, fordi vi er professionelle.

– På et topniveau er der enighed mellem manageren og spillerne for et år, selvom man har en lang kontrakt, så kan tingene ændre sig, klubben kan sælge dig osv. Men i midten af en sæson er man forpligtet, siger Klopp på dagens pressemøde.

15.41: Liverpool-truppen fik besked i dag

Daily Mail beretter, at Liverpool-spillerne fik besked i dag om, at Jürgen Klopp forlader klubben efter denne sæson.

15.34: The Normal One

Se et udpluk fra Jürgen Klopps første pressemøde som Liverpool-manager her:

15.31: Liverpool har endnu ikke fundet en afløser

The Reds har endnu ikke fundet en arvtager for Jürgen Klopp, men de har en plan klar. Læs mere her.

15.12: Erik ten Hag storroser Jürgen Klopp

– Det er ikke godt nyt for Premier League, indledte Erik ten Hag og fortsætter:

– Han har skabt en æra der (Liverpool, red.). Han har bygget klubben. Han har fået klubben tilbage, hvor den hører til. Så tillykke med det. Han har gjort et fantastisk job i Liverpool.

Læs alle Manchester United-managerens udtalelser her.

14.43: Xabi Alonso reagerer på Klopp-nyhed

– Jeg blev overrasket af Jürgen Klopp-nyheden, siger Xabi Alonso ifølge Ben Jacobs.

– Jeg har kæmpe respekt for Jürgen og Liverpool. Lige nu er jeg glad, hvor jeg er og nyder mig arbejde.

Læs alle spanierens udtalelser her.

14.04: Store støvler skal udfyldes

James Pearca, The Athletics Liverpool-korrespondent, fælder dom:

– Liverpool-fans vidste, at denne dag ville komme, men ikke nu. Ikke på denne måde.

– Klopps annoncering er en kæmpe bombe, især nu hvor Liverpools er i den tilstand, som de er: topper Premier League, Carabao Cup-finale, ottendedelsfinalerne i Europa League og er med i FA Cuppen.

– Klopps kontrakt stod til at udløbe i 2026. Der var en tro på, at han derefter ville forlade klubben. To år før det planlagte, valgte han, at han ikke længere har energien til at fortsætte længere end til mig.

– Det er enden på en æra, når Liverpool skal vinke farvel til at en af de mest inspirerende personer i klubbens historie. Klopp tager et år væk fra fodbold og har lovet, at han aldrig vil stå i spidsen for en anden klub.

– Nu starter jagten på en arvtager. Der er nogle store støvler at skulle udfylde, skriver James Pearce.

13.34: Tyskland vil have Klopp

Han er blevet rygtet dertil af flere omgange, og nu håber det tyske fodboldforbund at kunne overbevise Jürgen Klopp. Læs mere her.

12.59: Shearer reagerer på Klopp-exit

– Det er meget overraskende. Ingen havde forventet det. Det er gjort på den ordentlige og professionelle måde. Liverpool-fans og klubben fortjener det, uden at det blev lækket.

– Det inspirerer formentlig spillerne til at give ham en god afsked fra nu af og frem til sæsonafslutning. De er stadig med i alle turneringer, og de kunne give ham en rigtig god afsked. Stor nyhed og kæmpe overraskelse, siger Alan Shearer ifølge The Athletic.

12.46: Tuchel har svært ved at forstå det

Bayern Münchens tyske træner, Thomas Tuchel, har svært ved at forstå, at Jürgen Klopp stopper.

– Det vil tage mig lang tid lige at vænne mig til. Det er en stor nyhed. Det skal jeg lige fordøje først, siger Thomas Tuchel ifølge BILD.

– Han er en af de bedste trænere i verden. Han har altid formået at have en indflydelse på de klubber, hvor han har arbejdet.

12.34: Alonso er favorit til at overtage jobbet

Der spekuleres nu i, hvem der skal overtage jobbet på Anfield efter Jürgen Klopp, og i øjeblikket er det den tidligere Liverpool-spiller Xabi Alonso, der er favorit. Se de syv favoritter her.

12.13: Klopp forklarer sit exit

– Jeg er ved at løbe tør for energi. Jeg har ikke noget problem lige nu. Jeg har vidst i længere tid, at jeg ville annoncere det på et tidspunkt, men jeg har det godt nu, siger Klopp.

– Da vi satte os ned for at snakke om mulige signings, træningslejr og så videre kom tanken. Jeg er ikke sikker på, at jeg er her mere på det tidspunkt, og det overraskede mig selv. Jeg begyndte at tænke over det.

Læs Jürgen Klopps udtalelser her.

12.00: Klopp stopper i Liverpool efter denne sæson

En bombe har ramt Premier League. Jürgen Klop har meddelt, at han stopper som Liverpool-manager efter denne sæson. Læs mere her.

Annonce