Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Porto - Arsenal

Af Morten Jørgensen
21.02.2024 Kl. 09:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For første gang i syv år er Arsenal tilbage i Champions League denne sæson, og i aften venter en stor kamp.

Den første 1/8-finale mod Porto venter på udebane, og Arsenal skal forsøge at stoppe en elendig stime.

For de seneste syv gange, hvor Arsenal har stået i 1/8-finalerne i Champions League, er det blevet til et exit i den runde.

Ikke siden 2009/10-sæsonen er det lykkes for The Gunners at komme længere end blandt de sidste 16 i turneringen.

Mod Porto har Arsenal favoritværdigheden på sine skuldre, og Mikel Artetas mandskab møder særdeles formstærkt op til den første kamp.

Til kampen har Arsenal langt om længe Fabio Vieira tilbage efter en længerevarende skade. Portugiseren med en fortid i Porto er rejst med til kampen. Det er Thomas Partey til gengæld ikke.

Inden Arsenal drog afsted til Portugal tirsdag, nåede holdet at træne i London. Her deltog hverken Gabriel Jesus, Oleksandr Zinchenko eller Takehiro Tomiyasu i den afsluttende træning. Det synes derfor usandsynligt, at de starter inde mod Porto.

Hjemmeholdet Porto må blandt andre se bort fra skadede spillere som Ivan Marcano og nigerianske Zaidu, som måtte udgå af weekendens opgør mod Estrela.

Herunder kan du se vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op til kampen.

Porto (4-2-3-1): Costa; Mario; Pepe, Otavio, Sanchez; Varela, Nico; Conceicao, Pepe, Galeno; Evanilson

Arsenal (4-3-3): Raya; White, Saliba, Gabriel, Kiwior; Ødegaard, Rice, Havertz; Saka, Trossard, Martinelli

Der er kampstart på Estadio Dragao klokken 21.00, når tyrkiske Serdar Gözübüyük fløjter op.

Annonce