Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tuchel drømmer om denne Premier League-klub

Af Emil Plovgaard
22.02.2024 Kl. 13:24

Thomas Tuchel kan vende tilbage til Premier League.

Onsdag blev det meddelt, at Bayern München vinker farvel til Tuchel efter denne sæson.

Dermed skal han i gang med at se på, hvor der så er job at hente.

Ifølge journalist Christian Falk fra BILD har Tuchel altid været interesseret i at træne Manchester United.

Tuchel har tidligere været træner i England, da han stod i spidsen for Chelsea med stor succes til følge.

Han vandt Champions League-trofæet med klubben, som var i finalen i Europas fornemmeste klubturnering i to sæsoner i træk.

Tuchel havde dog ikke noget godt forhold til klubbens amerikanske ejer, Todd Boehly, der overtog ejerskabet efter Roman Abramovich’ tid i klubben sluttede. Derfor blev han fyret i september 2022.

På trods af de seneste gode resultater hos Manchester United, er Erik ten Hags position noget usikker.

Der er blevet brugt store summer på spillere som Casemiro, Rasmus Højlund og Antony i løbet af de forgangne år, men i helhed har det ikke udmøntet sig i bedre resultater. De Røde Djævle er aktuelt at finde på sjettepladsen i Premier League.

Det kører heller ikke på skinner for Tuchel i München, der ser ud til at glippe det tyske mesterskab for første gang i mere end et årti.

Der er 12 kampe tilbage af indeværende Bundesliga-sæson, og Bayern har hele otte point op til Bayer Leverkusen, der endnu ikke har tabt en kamp i denne sæson.

Læs de seneste nyheder om Premier League her.

Annonce