Ikke i tvivl: Mikel Arteta ville forlade Arsenal til fordel for United
Mikel Arteta ville forlade Arsenal til fordel for Manchester United.
Sådan lyder vurderingen fra den tidligere United-spiller Rio Ferdinand.
Den tidligere midtstopper på det engelske landshold finder det overvejende sandsynligt, at Erik ten Hag til sommer skal erstattes af en anden manager.
Hollænderen har først kontraktudløb i sommeren 2025, men ankomsten af Sir Jim Ratcliffe og INEOS-gruppen kan sikre, at der atter blæser nye vinde over Old Trafford.
Weekendens nederlag til Fulham betyder, at Manchester United har otte point op til Aston Villa på fjerdepladsen og 14 point op til Arsenal, der, ligesom i sidste sæson, kæmper med om det engelske mesterskab.
Arteta har lært en af fodboldspillets bedste trænere i form af Pep Guardiola, inden han overtog styringen hos Arsenal i 2019.
Kostede 742 millioner: Nu vil United af med ham
Spanieren har løftet Arsenal til at være et mandskab, der konstant kæmper med i toppen af Premier League.
Men fik Arteta chancen, ville han forlade The Gunners til fordel for Manchester United, mener Ferdiannd.
– Arteta ville forlade Arsenal for at komme til Manchester United. 100 procent.
– Der er ikke nogen, der siger, at det sker, men hvis Manchester United fik en vild drøm og prikkede til Erik ten Hag eller Erik ten Hag blev headhuntet af Bayern München, og United så havde Arteta på toppen af ønskelisten.
– Arteta ville sige til sine gutter i omklædningsrummet, at det har været en følelsesladet rejse, men at han ville være nødt til at gå, lyder det fra Rio Ferdinand i Vibe with FIVE-showet ifølge Daily Mail.
Mikel Arteta har vundet tre trofæer i sin tid som Arsenal-manager. I sin første sæson i klubben blev det til en triumf i FA Cuppen, mens han i både 2020/21- og 2023/24-sæsonen førte klubben frem til sejr i Community Shield.
Arteta har kontrakt med Arsenal til og med næste sæson.