Officielt: Højlund er månedens spiller i Premier League
Rasmus Højlund er kåret til månedens spiller i Premier League.
Det har Premier League netop annonceret på sin hjemmeside.
I februar leverede Højlund fem scoringer i fire kampe for Manchester United. Dermed var han til stor hjælp for Erik ten Hags mandskab, som i februar besejrede Wolves, West Ham, Aston Villa og Luton.
Det er første gang, at Højlund snupper prisen og samtidig også første gang, at en dansker snupper prisen som månedens spiller i Premier League.
LÆS OGSÅ:
Medie: Manchester United har bekymringer over skadesplaget spiller
Forudsiger Harry Kane-retur: ‘Manchester United bliver hans næste destination’
Solskjær ærgrer sig: United burde have købt Arsenal-stjerne
Det er tilhængere, som i samarbejde med et panel af eksperter har fundet frem til månedens spiller i Premier League.
Allerede tirsdag var der meget, der tydede på, at Højlund ville blive kåret som månedens spiller i Premier League.
Fut Sheriff, der er en konto på det sociale medie X med 1,2 millioner følgere, delte nemlig et billede, hvor EA Sports havde tildelt Højlund et særligt kort i computerspillet EA FC
Tidligere på måneden kom det også frem, at Manchester Uniteds tilhængere havde stemt på den danske angriber som klubbens bedste spiller i løbet af februar.
Højlund har formået at sparke sig ind i fornemt selskab, da han blev den blot fjerde spiller i Manchester Uniteds historie til at score i seks Premier League-kampe i træk.
Det samme har Eric Cantona, Ruud van Nistelrooy og Cristiano Ronaldo tidligere gjort i henholdsvis 1996, 2003 og 2008.
Danskeren var oppe imod Phil Foden, João Gomes, Pascal Gross, Rodrigo Muniz, Bukayo Saka og Ollie Watkins.
De har vundet prisen som månedens spiller tidligere i sæsonen:
August: James Maddison, Tottenham
September: Heung-min Son, Tottenham
Oktober: Mohamed Salah, Liverpool
November: Harry Maguire, Manchester United
December: Dominic Solanke, Bournemouth
Januar: Diogo Jota, Liverpool
Februar: Rasmus Højlund, Manchester United