Fyret i Bayern München: Her er Thomas Tuchels drømmedestination
Til sommer er Thomas Tuchel fortid hos Bayern München.
Dermed skal den 50-årige tysker på kig efter nye muligheder i jobverdenen, hvor der netop den kommende sommer kan åbne sig flere muligheder.
Liverpool og FC Barcelona skal på jagt efter nye trænere, ligesom stillingen hos Manchester United måske heller ikke ligefrem er indtaget med den største selvfølgelighed lige nu.
Og lige netop Manchester United er Thomas Tuchels drømmedestination. Det skriver den tyske avis Bild onsdag.
LÆS OGSÅ:
Solskjær kritiserer United-beslutning: Han mister kontrollen
United forbereder Ten Hag-exit: Dansker er udset som afløser
Medie: United har truffet Greenwood-beslutning
Erik ten Hags position som fremtidig United-manager ligger ikke nagelfast, og selv en sejr i FA Cuppen er muligvis ikke nok til at understøtte hans jobsikkerhed.
I Premier League kan der, foruden hos Liverpool og Manchester United, åbne sig flere nye jobmuligheder til sommer, hvor Chelsea, West Ham og Brighton af forskellige årsager kan være på udkig efter en ny mand til trænersædet.
Tuchel havde et succesfuldt ophold på Stamofrd Bridge, hvor han lykkedes med at vinde Champions League og FA Cuppen i de to sæsoner, han var der, indtil han blev fyret i september 2022.
Tuchel har dog selv udelukket to jobs, lyder det.
Først og fremmest kunne han ikke tænke sig at blive ny manager for FC Barcelona, hvor det særligt er sprogbarrieren og magtstrukturen, der vækker bekymring og tvivl.
Dernæst vil han heller ikke takke ja til et job som landstræner eller som træner for en klub i Saudi-Arabien.
Tuchel var tirsdag aften i stand til at drive gæk med Lazio, som blev sendt hjem til den italienske hovedstad med et 3-0-nederlag og et exit fra Champions League i bagagen.
Kampen om det tyske mesterskab ser dog mere eller mindre tabt ud for Bayern Münchens vedkommende.
Der er 10 point op til Bayer Leverkusen med samme antal runder tilbage af sæsonen.
I den forbindelse er det værd at notere sig, at Xabi Alonso og Leverkusen end ikke har tabt en kamp i løbet af sæsonen, hvorfor opgaven må siges at være nærmest uoverkommelig.