Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Han spiller sin sidste kamp for Arsenal på lørdag

Af Emil Plovgaard
07.03.2024 Kl. 18:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke længe siden, at Aaron Ramsdale var førstemålmand for Arsenal og en stor del af klubbens fremtidsplaner.

Men det har ændret sig drastisk.

I maj sidste år skrev han under på en ny aftale med The Gunners, og her slog han fast, at han ikke ønskede at forlade Arsenal nogensinde.

Men nu er der nok kommet nye boller på suppen.

LÆS OGSÅ:

Haaland i ordkrig med Liverpool-stjerne: ‘Det har han aldrig oplevet’

Solskjær ærgrer sig: United burde have købt Arsenal-stjerne

Kristoffer Olsson indlagt: Nu er diagnosen stillet

Livet i fodboldverdenen går hurtigt, og kort efter hentede Arsenal David Raya i Brentford, som har slået Ramsdale totalt af i indeværende sæson.

Ramsdale har blot spillet én kamp i de seneste 23 af klubbens kampe.

Den ene kamp faldt i forbindelse med det seneste møde mod Brentford, da David Raya ikke var i stand til at være med på grund af betingelserne i lejeaftalen med The Bees.

Og det samme gør sig gældende på lørdag i, hvad der efter alt at dømme bliver Ramsdale sidste kamp for Mikel Artetas mandskab. Det skriver avisen The Telegraph.

Som 25-årig og med ambitioner om at blive førstemålmand for England, har Ramsdale brug for regelmæssig spilletid, og det kan han ikke få hos Arsenal i øjeblikket.

Raya skifter permanent til Arsenal til sommer, og dermed bliver det altså sparsomt med minutter til Ramsdale fremover.

Arsenal håber at kunne inddrive de penge, man i sin tid gav for Ramsdale. Målmanden forlod i 2021 Sheffield United til fordel for The Gunners for 209 millioner kroner.

Annonce