Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

875 millioner kroner: Stort bud på vej på Kevin de Bruyne

Af Emil Plovgaard
08.03.2024 Kl. 16:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere klubber viser interesse for Manchester Citys belgiske playmaker, Kevin de Bruyne.

Det skriveer mediet Football Insider.

Den 32-årige belgier har kontraktudløb med Pep Guardiolas mandskab i 2025, og derfor kan det reelt set være sidste chance for at score kassen på ham denne sommer.

Ifølge Football Insider er klubber fra Saudi-Arabien villige til at betale mere end £100 millioner, svarende til 875 millioner kroner.

LÆS OGSÅ:

Medie: Liverpool nærmer sig stor aftale

Forlader United: Skifter til Chelsea

Frikøbsklausul på 373 millioner: Liverpool lurer på Salah-afløser

Saudi-Arabien brugte om sig med pengene i sommeren 2023, og det samme ventes at blive tilfældet i det kommende transfervindue til sommer.

De Bruyne er i øjeblikket den spiller, der har spillet længst tid hos Manchester City, efter at han skiftede til klubben fra Wolfsburg i 2015 for en daværende klubrekordsum på 473 millioner kroner.

I 2023 blev han gjort til anfører efter afskeden med Ilkay Gündogan.

I alt har han vundet 13 titler i sin tid hos Manchester City, der blandt andet tæller fem Premier League-titler og en enkelt Champions League-titel.

Den belgiske landsholdsstjerne har spillet 369 kampe i City-trøjen med 98 mål og 165 oplæg til følge.

Kevin de Bruyne pådrog sig en baglårsskade i åbningskampen i denne Premier League-sæson, da City vandt 3-0 mod Burnley.

I januar vendte De Bruyne tilbage på grønsværen efter den fem måneder lange skade.

Her lod Guardiola belgieren vide, at han er meget prissat på Etihad Stadium.

– Kevin skal vide, at folkene elsker ham. Han er utrolig.

– Kevin, indtil han beslutter sig for at forlade klubben eller stille støvlerne på hylden, vil for altid være en af vores mest elskede spillere. Vi er meget tilfredse med ham, sagde Guardiola i januar ifølge Eurosport.

Annonce