Ikke kun en kamp om point: Liverpool og City vil hente PL-profil
Søndag er der dømt topopgør i Premier League, når Liverpool og Manchester City møder hinanden på Anfield.
Opgøret begynder klokken 16.45, men allerede inden er der bagt op til duel.
Således kan avisen The Telegraph berette, at begge klubber er store beundrere af Pedro Neto fra Wolves.
Den portugisiske landsholdsspiller kan være på vej videre fra Molineux efter fem sæsoner i klubben.
LÆS OGSÅ:
Bekræfter: Han er klar til at acceptere Liverpool-tilbud
‘Afvis Liverpool’: Xabi Alonso anbefales at vente på dette job
Afsløring: Erling Haaland kræver særlig klausul i sin kontrakt
Arsenal har tidligere haft et godt øje til Neto, da klubben forsøgte at hente portugiseren for to sæsoner siden.
Wolves var dengang i en god position til at afvise henvendelsen, da han netop havde skrevet under på en forlængelse frem til 2027.
Neto er dog kun blevet mere eftertragtet i løbet af de seneste sæsoner, og i denne sæson har han leveret ni oplæg.
Manchester City hentede i den forgangne sommer Netos daværende holdkammerat, Matheus Nunes, i Wolves.
Liverpool har også tidligere gjort forretning med Wolves, fra hvem man hentede Diogo Jota i 2020.
Potentielle transferemner kompliceres hos The Reds dog af, at klubben endnu ikke har sit sportslige setup på plads – men det nærmer sig.
På ønskelisten hos Manchester City er ligeledes Lucas Paqueta fra West Ham, såfremt klubben mister Bernardo Silva til sommer.