Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan er reglerne: Derfor fik Liverpool ikke straffe

Af Morten Jørgensen
11.03.2024 Kl. 16:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Mac Allister ville have straffespark. Resten af Liverpool-spillerne ville have straffespark. Jürgen Klopp var rasende over, at Liverpool ikke fik straffespark.

Manchester City-spilleren Jérémy Doku havde ramt Alexis Mac Allister i brystet med et højt løftet ben i kampens sidste overtidsminut mellem Liverpool og Manchester City søndag eftermiddag.

Michael Oliver vinkede afvisende, og VAR-dommer Stuart Atwell kaldte ikke Michael Oliver til skærmen for at se situationen igen. Atwell vurderede, at Doku forsøgte at spille bolden, som han også ramte, hvorfor den efterfølgende kontakt var uundgåelig.

Nu har den anerkendte lovfortolkere fra ESPN, Dale Johnson, givet sit syn på sagen, og han forklarer det manglende straffespark med denne Premier League-regel in mente.

– Mac Allister læner sig ind mod bolden, mens Doku forsøger at sparke den væk. Bolden rammer Liverpool-spillerens krop først, inden Doku får foden på den, hvorefter der er kontakt på modstanderen bryst, forklarer Dale Johnson.

– Der er tydelige grunde til, at det er et straffespark. En høj fod (over taljen) med kontakt er normalt et direkte frispark eller et straffespark, hvis det er inde i feltet. Hvis det var i en europæisk liga, ville VAR uden tvivl have blandet sig.

– Men dette er Premier League, som ønsker en højere intensitet i kampene, og at VAR-indblandinger er reserveret for de tydeligste fejl. Det har ført til, at VAR har misset nogle i denne sæson, men ligaen vil uden tvivl foretrække, at andelen af fejl er i den retning. 

– En nøglefaktor er Olivers klare, uhindrede udsyn. Hvis han ser en høj støvle, berøringen på bolden og på Mac Allister, og han har vurderet, at den minimale kontakt med støvlen ikke er nok til et straffespark, er der ikke intet at komme efter for et VAR-gennemsyn, når barren er sat så højt. 

Dale Johnson hæfter sig også ved, at selvom der som udgangspunkt ikke skal mere til at få et straffespark end et frispark ud fra reglerne, forholder det sig alligevel som regel sådan. 

Han forklarer også, at nogle kan mene, at det burde have været et straffespark, mens andre mener det modsatte. I det nuværende VAR-system vil der altid være en gråzone, hvor nogle fans mener det ene, mens andre mener noget andet. 

Se episoden i videoen øverst i artiklen.

Mølby udpeger: De er favoritter nu

Annonce