Stemt igennem: Nye økonomiske regler vedtaget i Premier League
Nye økonomiske regler er mandag aften blevet vedtaget i Premier League.
Det oplyser Premier League på sin hjemmeside.
– På en generalforsamling blev klubberne enige om at prioritere udviklingen af et nyt, finansielt system.
– Det vil sikre, at Premier League er i stand til at bevare sin eksisterende investering på alle niveauer af spillet.
LÆS OGSÅ:
Nægter at spille for Ten Hag: United-spiller vil væk til sommer
Klopp raser: ‘Han ville have dræbt ham’
Mølby udpeger: De er favoritter nu
Det nye system vil være lig med, hvad UEFA benytter sig af i reglerne om økonomisk bæredygtighed.
Her er grænsen for deltagende klubber i de europæiske turneringer, at der maksimalt må bruges 70 procent af omsætningen på transfersummer, spillerlønninger og så videre.
I Premier League er der dog snak om, at grænsen kan blive sat op til 85 procent for klubberne.
Det nye system vil afløse det nuværende, der indebærer, at klubberne i Premier League ikke må tabe mere end 105 millioner pund – 918 millioner kroner – fordelt på de seneste tre sæsoner.
Ændringen kan – ifølge Sky Sports – træde i kraft allerede fra den kommende sommer.
Opdateres…