Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdt hemmeligt: Ryan Giggs er tilbage i fodboldverdenen

Af Morten Jørgensen
13.03.2024 Kl. 13:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ryan Giggs er tilbage i fodboldverdenen, og det har han været i store dele af sæsonen, men det har været holdt hemmeligt.

Det er Press Association, som nu kan afsløre, at Manchester United-legenden er vendt retur til fodbolden. 

Han har således været sportsdirektør hos League Two-klubben Salford i store dele af sæsonen. 

Det er hans første job inden for fodbold, siden han i juni 2022 trak sig som landstræner for Wales som følge af en kommende retssag mod ham. 

Giggs var anklaget for vold mod sin ekskæreste, men han blev frikendt i retten. 

Sidenhen har der været stille om Giggs, som siden sit karrierestop har været involveret i flere personsager. 

Højlund-interview fik kritik: Nu reagerer journalisten

Om det er derfor, at Salford er gået stille med dørene, vides ikke. Klubben har ikke officielt annonceret, at Giggs er ansat som sportsdirektør, men det kom frem i lyset forleden. 

Ifølge Press Association er det altså et job, som Giggs har haft gennem en stor del af sæsonen. 

Salford ligger i øjeblikket på 20. pladsen i den fjerdebedste række, og klubben er delvist ejet af Giggs. Han har således en ejerandel på ti procent. 

Det har Nicky Butt, Gary Neville, Paul Scholes og David Beckham også. De sidste 40 procent ejes af Peter Lim fra Singapore. 

Annonce