Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea enige med Brentford

Af Emil Plovgaard
13.03.2024 Kl. 21:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea er nået til enighed med Brentford angående en ansættelse af Bernardo Cueva, der fra den kommende sæson skal fungere som klubbens dødboldstræner.

Det skriver normalt velinformerede The Athletic.

Den 36-årige mexicaner ankom til Brentford fra Chivas i hjemlandet i efteråret 2020, og han har spillet en vigtig rolle på Thomas Franks mandskab.

Klubben rykkede op i Premier League for første gang i klubbens historie i 2021, og klubben er blevet berømt for sin effektivitet på dødbolde – i særlig grad Cuevas fortjeneste.

LÆS OGSÅ:

Avis: Premier League-klub risikerer at betale straf til Chelsea

Afsløring: Chelsea kan profitere på potentiel Liverpool-transfer

Bænkevarmer i Chelsea: Kan blive solgt for 305 millioner

Stillingen som dødboldstræner har været ledig hos Chelsea i nærmest et år, efter at klubben i april 2023 tog afsked med Anthony Barry, som blev ansat hos Bayern München.

Cueva fortsætter hos Brentford sæsonen ud, og til sommer vil han så flytte fra den eneste klub i det vestlige London til den anden.

Det ventes, at der skal ansættes flere trænere til Chelseas nye dødboldsafdeling, som man har som en prioritet at forstærke til sommer.

Chelsea ligger på en 11.-plads i Premier League, og The Blues har behov for at optimere på alle de punkter, den kan for at kunne forbedre sine resultater.

På trods af, at have brugt mange milliarder på nye spillere i de seneste to år, er det ikke lykkedes klubben at skrabe acceptable resultater sammen.

Også i den kommende sæson ligner det, at Chelsea må undvære europæisk fodbold.

Annonce