Chelsea går på rov hos Brentford: Her er prisen
Stillingen som dødboldstræner har været ledig hos Chelsea i nærmest et år, efter at klubben i april 2023 tog afsked med Anthony Barry, som blev ansat hos Bayern München.
Men det bliver der rettet op på inden længe.
Onsdag kunne The Athletic nemlig berette, at Chelsea går på rov i Brentfords trænerstab, hvor man henter dødboldstræneren Bernardo Cueva.
Det bliver dog ikke gratis for The Blues.
LÆS OGSÅ:
Avis: Premier League-klub risikerer at betale straf til Chelsea
Afsløring: Chelsea kan profitere på potentiel Liverpool-transfer
Bænkevarmer i Chelsea: Kan blive solgt for 305 millioner
Ifølge flere journalister, herunder Matt Law fra Daily Telegraph, skal Chelsea nemlig af med mellem 6,5 millioner og 8,7 millioner kroner for Cueva.
Cueva fortsætter hos Brentford sæsonen ud, og til sommer vil han så flytte fra den eneste klub i det vestlige London til den anden.
Det ventes, at der skal ansættes flere trænere til Chelseas nye dødboldsafdeling, som man har som en prioritet at forstærke til sommer.
Chelsea ligger på en 11.-plads i Premier League, og The Blues har behov for at optimere på alle de punkter, den kan for at kunne forbedre sine resultater.
På trods af, at have brugt mange milliarder på nye spillere i de seneste to år, er det ikke lykkedes klubben at skrabe acceptable resultater sammen.
Også i den kommende sæson ligner det, at Chelsea må undvære europæisk fodbold.