Medie: Gareth Southgate udtager mulig debutant
Senere torsdag vil Englands landstræner, Gareth Southgate, udtage sin landsholdstrup.
England skal senere på måneden møde Brasilien og Belgien i to testkampe, hvor det er sidste mulighed for at se de engelske spillere an, inden truppen samles 21. maj frem mod forberedelserne til EM-slutrunden i Tyskland til sommer.
Det ventes, at Southgate vil udtage en mulig debutant i form af Jarrad Branthwaite fra Everton. Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.
21-årige Branthwaite har endnu sin første A-landskampe for England til gode, men den kan altså falde senere på måneden, såfremt artiklen står til troende.
LÆS OGSÅ:
Skifter til Liverpool: ‘Det er nært forestående’
Sen ændring i Liverpool-trup: Stjerne blev ikke klar
Avis: Vender tilbage til Chelsea fra Real Madrid
Branthwaite har flere U21-landskampe på CV’et, men nu flyttes han altså op i de voksnes rækker.
Han var i sidste sæson udlejet til PSV Eindhoven, og i denne sæson har han så fået chancen for at bevise sig på Evertons førstehold i Premier League – en chance, han har grebet.
Det er blevet til otte rene bure for Everton i denne Premier League-sæson, hvor det kun er Liverpool og Arsenal med henholdsvis 9 og 11, som har flere.
England skal først møde Brasilien 23. marts, inden det tre dage senere gælder Belgien. Begge kampe spilles i øvrigt på Wembley.