Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: 32-årig på vej mod forlængelse med Arsenal

Af Emil Plovgaard
21.03.2024 Kl. 17:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal ventes at tilbyde Jorginho en kontraktforlængelse efter en opadgående formkurve på det seneste.

Det skriver mediet Football Insider.

32-årige Jorginho har kontraktudløb hos The Gunners i slutningen af denne sæson, men der er en option indbygget i kontrakten, som kan aktiveres. Den giver automatisk mulighed for at forlænge kontrakten med et år.

Den italienske landsholdsspiller vil gerne blive på Emirates Stadium, men han ønsker sig imidlertid en to-årig forlængelse, så hans fremtid også på længere sigt er sikret.

LÆS OGSÅ:

Inden Arsenal-møde: Bayern-stjerne skadet

Vildt rygte: Arsenal har kig på Superliga-angriber

Dansk komet: Vil elske at spille for Arsenal

Mikel Artetas mandskab vil efter sigende påbegynde kontraktforhandlingerne med Jorginho om lidt, hvor alle parter håber at kunne blive enige.

På transfervinduets sidste åbningsdag i vinteren 2023 skiftede Jorginho fra Chelsea til Arsenal på en 18 måneder lang kontrakt og med en overgangssum på omkring 100 millioner kroner.

I denne sæson har han blot startet inde i otte Premier League-kampe, heraf i de seneste tre. Det er alle endt med overbevisende sejre for Mikel Artetas mandskab.

Han har spillet en afgørende rolle på mandskabet i forbindelse med sejrene over Liverpool og Newcastle på henholdsvis 3-1 og 4-1 i den forgangne måned.

Onsdag kunne Arsenal bekræfte, at Takehiro Tomiyasu forlængede med klubben. Inden for det seneste år har spillere som Martin Ødegaard, William Saliba, Bukayo Saka og Ben White alle forlængede deres kontrakter med klubben.

Arsenal ligger på en aktuel førsteplads i Premier League, hvor man lige akkurat er foran Liverpool med samme pointantal, men med en bedre målscore.

For nylig gik klubben videre til kvartfinalerne i Champions League efter en snæver sejr over Porto, der blev afgjort efter straffesparkskonkurrence.

Annonce