Officielt: Premier League optager legende i Hall of Fame
Premier League har introduceret endnu en spiller til ligaens Hall of Fame.
På sin hjemmeside har Premier League annonceret, at Ashley Cole er blevet indlemmet i det fine selskab.
– Jeg er beæret over at blive en del af Premier League Hall of Fame. Det er tilfredsstillende at blive belønnet efter karrierens afslutning, siger Cole.
– Jeg gik gennem min karriere ved hele tiden at gøre mit bedste. Man tager det dag for dag og kamp for kamp. Som barn drømmer man aldrig om det, og man spiller bare, fordi man elsker fodbold.
– Jeg har spillet for fantastiske klubber med utrolige fans. Jeg har vundet trofæer med Arsenal og Chelsea, og det er fantastiske minder, som jeg altid vil have med mig.
Premier Leagues administrerende direktør forklarer udnævnelsen af Ashley Cole.
– Hvis man spørger folk, hvem den bedste back i Premier League-historien er, vil mange svare Ashley Cole. Han brillerede for mesterhold hos Arsenal og Chelsea, og han var med til at redefinere positionen takket være sine defensive og offensive kvaliteter, siger Richard Masters.
Ashley Cole er den første spiller, som er blevet indlemmet i 2024. Senere på året skal yderligere to spillere indlemmes i Hall of Fame.
I forvejen er følgende spillere med i Premier Leagues Hall of Fame.
David Beckham | |
Dennis Bergkamp | |
Thierry Henry | |
Frank Lampard | |
Eric Cantona | |
Roy Keane | |
Steven Gerrard | |
Alan Shearer | |
Sergio Agüero | |
Didier Drogba | |
Wayne Rooney | |
Vincent Kompany | |
Peter Schmeichel | |
Paul Scholes | |
Patrick Vieira | |
Ian Wright | |
Sir Alex Ferguson | |
Arsene Wenger | |
Tony Adams | |
Petr Cech | |
Rio Ferdinand |