Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United-stjerne kan misse Liverpool-opgør

Af Emil Plovgaard
30.03.2024 Kl. 13:19

Manchester United er 7. april værter for et opgør mod rivalerne fra Liverpool.

Det er dog et opgør, hvor De Røde Djævle muligvis må undvære sin anfører, Bruno Fernandes, når de går på banen.

Tidligere på måneden stødte de to klubber sammen i FA Cuppen, hvor Erik ten Hags mandskab slæbte sig videre med en dramatisk 4-3-sejr.

I Premier League er rollerne dog byttet om. Her er Liverpool på jagt efter mesterskabet, mens Manchester United på et hængende hår måske kan snige sig med i Champions League.

LÆS OGSÅ:

Ikke i tvivl: Premier League-manager fornærmet over United

Eriksen tjener næsten det dobbelte af Højlund: Her er United-spillernes løn

Medie: United-forhandlinger har ramt dødvande

I det omvendte opgør på Anfield, der fandt sted før jul, var Bruno Fernandes ikke med, og det skyldtes karantæne.

Også denne gang kan det blive tilfældet, at Erik ten Hag må undvære sin udvalgte leder.

Liverpool Echo skriver nemlig, at Fernandes lige nu er oppe på otte advarsler i Premier League. Yderligere to gule kort i de to kampe inden mødet med Liverpool-mødet vil give karantæne.

United møder Brentford i dag, lørdag, og Chelsea i midtugen, så Fernandes skal holde sig i skindet.

Lige netop Fernandes er en spiller, de fleste United-tilhængere nok gerne vil have med til opgøret, da han er den spiller, der er involveret i flest mål for klubben i indeværende sæson.

Det er blevet til i alt 17 målbidrag, hvor han har scoret otte mål og lagt op til yderligere ni.

29-årige Fernandes har et ry for at brokke sig til dommeren, ligesom portugiseren også filmer af og til, men det skal han udelade fra sit spil i de kommende to kampe.

Annonce