Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desperate Chelsea: Vil sælge to nøglespillere

Af Morten Bruun Jørgensen
31.03.2024 Kl. 11:53

Presset på Chelsea er enormt stort lige nu. 

Klubben ventes at have store vanskeligheder med at leve op til Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler. Det kan derfor betyde, at klubben rammes af en mulig pointstraf. 

Som en konsekvens deraf forbereder klubben sig nu på at ty til desperate metoder. 

Ifølge The Sunday Times vil Chelsea nemlig sælge bade Reece James og Conor Gallagher i sommerens transfervindue for at redde økonomien. 

Begge spillere er af egen avl og vil derfor være ren profit på bundlinjen, men en handel skal være på plads inden den 30. juni. 

Ifølge mediet håber Chelsea at kunne indkassere over 900 millioner kroner, og det skal salg af James og Gallagher sørge for. 

Hvis historien fra den engelske avis står til troende, virker det desperat fra Chelseas side. Reece James er således klubbens anfører og har fået en lang kontrakt. Han har også gentagende gange udtrykt stor kærlighed til klubben. 

I denne sæson har han dog nærmest ikke spillet for klubben grundet flere skader. 

Også Conor Gallagher har vist stor glæde ved at spille for Chelsea, og han har i denne sæson været en nøglespiller for Mauricio Pochettino. 

I modsætning til Reece James har han dog snart kontraktudløb. Den nuværende aftale udløber i sommeren 2025, og der er ingen indikationer på, at en ny kontrakt er tæt på at blive indgået. 

Chokmelding: Chelsea forventer transferkarantæne

Annonce