Revser United-stjerne: 'Han gik bare rundt'
Manchester United gik ind til kampen mod Brentford med en sejr over Liverpool i ryggen.
Kampen blev dog ikke nogen køn kamp for United, der ikke kom særlig godt ud til første halvleg.
Det bemærkede den tidligere Liverpool-spiller og nuværende TV-ekspert Jamie Redknapp da også.
Han var forbavset over den manglende arbejdsmoral hos det gæstende mandskab fra Manchester.
LÆS OGSÅ:
United er tredjedårligst i PL: Men ten Hag er ligeglad
Karakterbog: Vanvittig afslutning – United-stjerner på dybt vand
Efter Alonso-afvisning: Storklub forhandler med to managere
– Jeg mener, at Manchester United-fansene virkelig havde set frem til denne aften, efter hvad der var et fremragende resultat mod Liverpool, og man havde måske håbet, det ville have vendt tingene om i denne sæson.
– De har været så dårlige her til aften. Jeg kan ikke begribe den manglende arbejdsiver, den manglende gnist til at vinde dueller, som kan få tingene til at ske.
Marcus Rashford har haft en undervældende sæson, og lørdag sad heller ikke i skabet for den engelske landsholdsangriber.
– At se Marcus Rashford gå rundt, som om, det bare er for sjov derude.
– Det er Premier League. Man er nødt til at forsøge at vinde kampe. Vi har været forbavsede over, hvor dårlige Manchester United har været, lød det fra Redknapp ifølge Daily Mail.
Rashford blev erstattet af Mason Mount i det 80. minut. Den tidligere Chelsea-stjerne bragte De Røde Djævle foran dybt inde i tillægstiden, men Brentford formåede alligevel at udligne.
Derfor endte kampen 1-1.