Forhandlinger i gang: Er han Liverpools nye manager?
Tidligere på dagen lød det, at Liverpool var bedst stillede til at ansætte Ruben Amorim som klubbens nye manager.
Rygterne om, at FC Barcelona skulle vise interesse for den portugisiske manager havde nemlig intet på sig, lød det fra den normalt velinformerede journalist Pedro Sepulveda.
Fenway Sports Groups nye fodbolddirektør, Michael Edwards, er blevet tvunget ud i at finde en anden afløser til Jürgen Klopp end Xabi Alonso, der for nylig forøgede sin popularitet blandt tilhængere af Bayer Leverkusen, da han offentliggjorde, at han snupper endnu en sæson hos de tyske titel-aspiranter.
Liverpool er nu på udkig efter andre træneremner, og trænerjagten skal helst være afrundet inden EM-slutrunden går i gang.
LÆS OGSÅ:
Bekræftet: Han skifter til Liverpool
Klopp med dyster melding: Liverpool-profil ude resten af sæsonen
Klopps efterfølger: Liverpool favorit til denne manager
Derfor forhandler Liverpool i øjeblikket med Amorim, skriver Sepulveda.
Sepulveda er et kendt ansigt inden for Liverpool-kredse, idet han var den første til at berette om Luis Diáz og også Darwin Núñez, der inden for kort tid herefter skiftede til The Reds.
Den tidligere Liverpool-stjerne Jamie Carragher vil være fint tilfreds med, hvis 39-årige Amorim fremover skal være at finde på sidelinjen på Anfield.
– Han har været i den rolle, han bliver omtalt som en ung opkomling, han har et godt CV, og han gør et fremragende stykke arbejde lige nu. Han ligger i toppen af den portugisiske række med Sporting, siger Carragher til CBS Sports.
Amorim er et eftertragtet navn, da han som 36-årig skaffede Sporting sit første portugisiske mesterskab i 21 år.
Ifølge forlydender, har han en frikøbsklausul i sin kontrakt med Sporting, som beløber sig til 150 millioner kroner.
Ifølge Sky Sports besøgte Amorim den daværende Manchester United-manager José Mourinho i 2018 for at suge til sig af læring.