Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: United-komet tangerer 25 år gammel Premier League-rekord

Af Emil Plovgaard
05.04.2024 Kl. 08:53

Alejandro Garnacho fra Manchester United tangerede torsdag aften en 25 år gammel Premier League-rekord i klubbens 4-3-nederlag til Chelsea.

Den 19-årige Garnacho nettede to gange i det vestlige London, hvor han fik Manchester United tilbage på sporet, efter at klubben havde været nede med 2-0.

Erik ten Hags mandskab tabte dog stadig kampen, da Cole Palmer scorede to gange efter kampens første 100 minutter, og han sikrede derfor Chelsea en sejr på 4-3.

Personligt var det dog en god aften for Garnacho, der markerede sig.

LÆS OGSÅ:

Karakterbog: United i gigantisk kollaps – Højlund dumper

Medie: Christian Eriksen i forhandlinger med denne klub

Rashford vraget: Her er forklaringen

Det er således første gang siden 1998/99-sæsonen, at en teenager har scoret to mål tre gange i løbet af en Premier League-sæson.

Den unge argentiner scorede også to gange i forbindelse med Uniteds 3-0-sejr over West Ham tilbage i februar.

Det var også Garnacho, der var lig med opturen på Boxing Day i kampen mod Aston Villa, da han sendte United fra 0-2 til 2-2, inden Rasmus Højlund kunne sende Erik ten Hags mandskab foran for første gang i kampen. En føring, som holdt kampen ud.

De to mål torsdag aften betyder, at Garnacho er den første teenager siden Michael Owen til en sådan bedrift.

For 25 år siden scorede teenageren Michael Owen 23 mål i Premier League-sæsonen for Liverpool.

Hos United er det kun Højlund, som har scoret flere gange end Garnacho i indeværende sæson.

Torsdagens mål betyder, at han er oppe på ni sæsonmål, og det samme er Bruno Fernandes og Scott McTominay.

Han overgår desuden Marcus Rashford, der kun har formået at score otte mål i denne sæson, som er noget lavere end de 30 mål i sidste sæson.

Annonce