Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool deler fantastisk nyt

Af Morten Bruun Jørgensen
09.04.2024 Kl. 18:42

Skader til vigtige spillere har fyldt meget hos Liverpool og klubbens fans de seneste måneder.

En opdatering fra Liverpool tirsdag eftermiddag har derfor nok også skabt stor glæde hos tilhængerne, mens Jürgen Klopp formentlig også er en glad mand. 

På sin hjemmeside skriver Liverpool nemlig, at både Trent Alexander-Arnold, Alisson, Stefan Bajcetic og Diogo Jota var en del af dagens træning. 

Kvartetten har været ude med skader i løbet af den seneste tid, og det er første gang i noget tid, at de træner med resten af holdet. 

Liverpool oplyser ikke, hvornår de hver især kan være klar til at spille igen. 

Næste kamp for Liverpool er på torsdag i Europa League mod italienske Atalanta, hvor den første kvartfinale venter. 

Alexander-Arnold har ikke spillet for Liverpool siden den 10. februar mod Burnley. Højre backen har døjet med en knæskade, men i hans fravær har Conor Bradley strålet på positionen. 

I målet har Alisson heller ikke for alvor været savnet, idet Caoimhin Kelleher har leveret flotte præstationer. Brasilianeren har været ude siden begyndelsen af februar og missede blandt andet Carabao Cup-finalen mod Chelsea. 

Også Diogo Jota har været ude i næsten to måneder med en knæskade. Forinden sin skade havde han ramt en god periode med mål og assists. Hans tilbagevenden giver mere bredde i offensiven. 

19-årige Bajcetic har kun fået to kampe hele sæsonen, hvor han har været plaget af skader og tilbagefald. Klopp har også løbende talt om, at der skal passes på den unge spanier. 

LÆS OGSÅ: Nu er der nyt om Klopp-afløser

Annonce