Pochettino er rasende efter VAR-dom
Chelsea har haft en skuffende sæson, hvor de ligger på niendepladsen efter 33 kampe.
The Blues spillede i går aftes 2-2 ude mod Aston Villa i en kamp, de var bagud 0-2.
I kampens tillægstid fik Chelsea også scoret til 3-2, men det blev annulleret af VAR grundet et frispark af Benoît Badiashile, der assisterede Axel Disasi.
Det fik Chelsea-manager, Mauricio Pochettino, op i det røde felt efter kampen.
– Jeg vil ikke snakke dårligt om dommeren, men det her er helt utroligt. Det er latterligt, sagde Pochettino til TNT Sports og fortsatte:
– Det er svært at acceptere ting som disse. I FA Cup-semifinalen var jeg ydmyg og VAR sagde ‘intet straffe’. Det er virkelig smertefuldt, og det (VAR, red.) har ødelagt engelsk fodbold.
– Jeg tror ikke engang, at Aston Villa-spillerne og fansene forstod, hvorfor det blev annulleret.
– De siger, det var et frispark, og hvis man ser forseelsen og alle forseelser i kampen som denne, ville vi ikke slutte med 11 spillere på banen, lød det far Mauricio Pochettino.
Mauricio Pochettino er efter sigende under massivt pres, hvor det meldes i de engelske medier, at ejerne vil overveje en udskiftning på managerposten, når sæsonen er færdigspillet.