Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan skal Arteta & Co. overbevise dansk komet

Af Jeppe Augustsen
28.04.2024 Kl. 12:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Endnu engang er Chido Obi-Martin gået verden rundt efter en sublim præstation på Arsenals U18-hold.

Den unge dansker nettede hele syv gange mod Wolverhamptons U18-hold. Se målene her.

Chido Obi-Martin har gennemgået en stor udvikling det seneste år, og en af de personer, som har fulgt ham tæt, er den engelske journalist Jeorge Bird.

Han har set utallige kampe med Chido Obi-Martin i aktion, og han har dermed fået et godt kendskab til den talentfulde angriber.

Faktaboks

Navn: Chidozie Obi-Martin
Alder: 16 år (født den 29. november 2007)
Højde: 188 cm
Position: Angriber

Undervejs i opgøret mod Wolverhampton skrev Jeorge Bird på sin X-profil, at U18-holdet havde et niveau, som Chido Obi-Martin er langt bedre end.

– Helt ærligt, så burde Chido Ibo-Martin i stedet have spillet for U21 i morgen. Forhåbentlig vil han være involveret i playoff-kampene på det niveau, skrev Jeorge Bird.

Vi har taget en snak med Jeorge Bird, og han er også ret overbevist om, at den unge danske bevæger sig væk fra U18-holdet i næste sæson og i stedet spiller med nogle, der er lidt ældre.

– Ja, jeg tror, han bliver inkluderet i U21-truppen næste sæson og får regelmæssig spilletid, siger Jeorge Bird til PLBOLD.

Jeorge Bird oplyser, at Chido Obi-Martin har underskrevet en scholarshipsaftale med Arsenal, som bliver offentliggjort efter sæsonen.

Det betyder, at Arsenal vil være sikret en kompensation, såfremt en anden klub banker på døren og laver en fuldtidskontrakt med Chido Obi-Martin for næsen af Arsenal.

London-klubben vil uden tvivl være opsat på at få angriberen til at underskrive en professionel kontrakt, og det kan i den grad hjælpe, hvis de viser ham, at han kommer tættere og tættere på førsteholdsfodbold. Det mener Jeorge Bird.

– Hvis Arsenal spiller ham regelmæssigt på U21-holdet og giver ham indikation på, at han kan blive involveret på førsteholdet, kan de overbevise ham om at blive, men det vil uden tvivl være meget interesse i ham, lyder det fra Jeorge Bird

Det er ikke lang tid siden, at det blev offentliggjort, at Chido Obi-Martin har fået nye repræsentanter til at håndtere de fremtidige kontrakter. Læs mere om det her.

Tidligere har vi også haft et interview med Jeorge Bird, som har givet sit bud på to angribere, som den unge danske minder om.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce