Legende slagter United-stjerne: Stil med en reserve i stedet!
Manchester United-legenden Roy Keane hævder, at Manchester United ville have været bedre stillet, såfremt man havde stillet med en ungdoms- eller reservespiller i stedet for Casemiro i mandagens ydmygelse mod Crystal Palace.
Derudover mener den tidligere United-anfører heller ikke, at Casemiro fik nok støtte i den grumme kamp, som endte 4-0 til The Eagles.
– Han blev isoleret, men det var hans egen skyld, for han havde ikke folk omkring sig, og man er nødt til at tage ansvar for det.
– Det er et holdspil, og man taler op og ned om strukturer, og at spille mellem linjerne. Det er alt sammen godt, men når det kommer til stykket, så har man brug for sine holdkammerater omkring sig.
– Det er hele idéen med at spille på et hold.
– Af alle de spillere hos Manchester United, heriblandt reserver og ungdomshold, ville han være den eneste spiller, jeg ikke ville benytte som midtstopper i en kamp mod Crystal Palace.
– Stil med Aaron Wan-Bissaka eller en hvilken som helst anden i stedet.
– Jeg så på Casemiro den anden aften, og han havde en dårlig stund, men han fik heller ikke hjælp fra sine holdkammerater, siger Keane i podcasten Stick to Football ifølge Daily Mirror.
United blev kørt over på det skammeligste på Selhurst Park, og efterfølgende har særligt Casemiro været til stor debat.
Der går sågar rygter om, at den 32-årige brasilianer kan være på vej til Saudi-Arabien denne sommer.
Læs også: Chokskifte: Cristiano Ronaldo til Champions League-klub?