Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti overvejer chok-beslutning inden Champions League-finale

Af Emil Plovgaard
11.05.2024 Kl. 12:04

Carlo Ancelotti skal forsøge at hente det 18. europæiske trofæ hjem til Real Madrid, når man om tre ugers tid møder Borussia Dortmund i Champions League-finalen på Wembley.

Over to kampe lykkedes det Real Madrid at besejre Bayern München med 4-3, og dermed avancerede man til finalen i London.

Returopgøret i Madrid så ellers ud til at ende anderledes, da Alphonso Davies bragte tyskeren foran efter 68 minutters spil, men i kampens slutning scorede Joselu to gange, og derfor kunne jublen bryde ud i den spanske hovedstad.

Dortmund sikrede sig i mellemtiden billet til finalen via en 2-0-sejr over Paris Saint-Germain.

Real Madrid skal forsøge at vinde Champions League for 15. gang. Tidligere har man vundet den europæiske turnering for mesterhold – frontløberen til Champions League –  tre gange.

Massiv nedgang: Her er Mbappés løn i Real Madrid

Frem mod finalen er der flere vigtige beslutninger at tage stilling til for Ancelotti og kompagni.

Og ifølge det spanske medie Relevo, vil Ancelotti i finalen sætte sin lid til Thibaut Courtois frem for ukrainske Andriy Lunin, der ellers har vogtet det madrilenske bur med stor succes til følge i indeværende sæson.

Courtois har været ude med en skade det meste af sæsonen. En skade, han pådrog sig i begyndelsen af sæsonen.

Han fik sin første sæsonoptræden i 3-0-sejren over Cadiz i den forgangne weekend.

– Både han og (Eder) Militao er tilbage, og de har brug for minutter.

– Jeg vil spille dem i disse ligakampe, lød det forleden fra Ancelotti.

Læs også: Storklub blev snydt for Bellingham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce