Ekspert peger på Højlund-udfordring
Rasmus Højlund har ikke fået tingene til at fungere på det seneste.
Den danske angriber bliver dog nu taget i forsvar af den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville.
Gary Neville peger især på, at de mange forskellige spillere – og deres svingende præstationer – er en stor del af årsagen til, at Højlund ikke præsterer som ventet.
Danskeren har scoret ét mål i de seneste otte Premier League-kampe, og det blev scoret i 4-2-sejren over nedrykkede Sheffield United.
– Ustabiliteten af spillerne omkring ham påvirker ham meget.
Afsløring: United-spillere deler én bekymring over Rasmus Højlund
– Han scorer mål, når han han ved, han har Garnacho på sin højre side, Rashford på sin venstre side og Bruno Fernandes bag sig. Han scorer ikke, når de ikke er der.
– Garnacho er en meget anderledes spiller på sin venstre side, end når han spiller i den højre side, lyder det fra Neville til Sky Sports.
Rasmus Højlund har været udsat for megen kritik i sin debutsæson – senest fra den tidligere Liverpool-spiller Danny Murphy.
– Jeg tvivler på, om Rasmus Højlund er den verdensklasse 9’er, som Manchester United har brug for. Der er intet i hans spil, der skræmmer forsvarsspillerne.
– Jeg sammenligner han med Liverpools Darwin Núñez, som er uberegnelig, men kan lave et eller andet skørt eller være aggressiv, som kan skabe problemer for forsvarsspillerne.
– Højlund er ikke hurtigt, har ikke skills eller klog nok til den der ‘Wow’-faktor. Han er 21 år og har tid til at udvikle sig, men lige nu er han ikke nogen 9’er, der vinder Champions League eller Premier League, sagde den tidligere Premier League-spiller Danny Murphy forud for Manchester Uniteds opgør mod Arsenal i weekenden.
Her kan du læse om en skræmmende statistik, der i dén grad er med til at belyse Højlunds problem.
Læs også: Christian Eriksen i exit? ‘Større chancer for OB’