Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Napoli vil hente Osimhen-afløser i Premier League

Af Emil Plovgaard
16.05.2024 Kl. 10:00

Napoli har rettet blikket mod Premier League for at finde en afløser for Victor Osimhen.

Sådan lyder meldingen fra den store franske sportsavis L’Equipe.

Den nigerianske angriber har været kædet sammen med blandt andre Chelsea og Arsenal, og ifølge L’Equipe er det ikke længere Paris Saint-Germain, der er forrest i kampen om hans underskrift.

PSG hentede nemlig to angribere i form af Goncalo Ramos og Randal Kolo Muani i den forgangne sommers transfervindue, så derfor er man godt dækket ind på den front.

Ifølge L’Equipe har Napoli udset sig Jean-Philippe Mateta som en mulig afløser for Osimhen.

Crystal Palace-stjernen har haft en forrygende afslutning på sæsonen under Oliver Glasners ledelse.

Mateta har i det hele taget imponeret for The Eagles i indeværende sæson med sine 13 mål og fire oplæg i 34 ligakampe.

Napoli vil lade Osimhen gå for 974 millioner kroner.

Angriberen er fortsat på manges læber, efter at han skød Napoli frem til Scudettoen i 2022/23-sæsonen.

Napoli er stadig på udkig efter en ny cheftræner i den noget kaotisk ledede klub.

På det seneste er trænere som Gian Piero Gasperini, Antonio Conte og Vincenzo Italiano sat i forbindelse med det ledige trænersæde.

Læs også: Vildt rygte: Liverpool-bud på 895 mio. afvist

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce