Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-spiller anholdt i matchfixing-skandale

Af Jeppe Augustsen
18.05.2024 Kl. 11:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ingen tvivl om, hvad den største historie er i australsk fodbold lige nu.

I den australske liga A-League er tre spillere blevet anholdt i en større matchfixing-skandale.

En af de tre spillere er den tidligere Chelsea-spiller Ulises Davila, mens de andre to er Clayton Lewis og Kearyn Baccus.

De er på kontrakt hos Macarthur FC, og de er blevet anholdt for at være en del af matchfixing, hvor de har modtaget betaling for gule kort. Det melder Fox Sports Australia.

Det berettes, at de har modtaget en betaling på omkring 10.000 australske dollars – svarende til små 45.000 kroner – af en kriminel sydamerikanske organisation, som har fokus på ulovlig gambling.

Artiklen fortsætter under billedet

Ulises Dávila er i øjeblikket suspenderet – Foto: Jeremy Ng/EPA/Ritzau Scanpix

Ifølge Fox Sports Australia er de tre spillere blevet suspenderet af klubben.

Ulises Dávila skrev historie i Chelsea, da han i 2011 blev den første mexicanske spiller i klubben efter sit skifte fra Guadalajara.

I sin tid i Chelsea blev han udlejet flere gange, heriblandt til Vitesse, Cordoba, Tenerife og Vitoria Setubal, inden han i 2016 skiftede til mexicanske Santos Laguna på en fri transfer.

Den nu 33-årige mexicaner nåede aldrig at spille en kamp for Chelsea.

Læs også: PLBOLD kårer: Sæsonens tre værste signings

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce