Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe bud på vej: Aston Villa vil hente Barcelona-stjerne

Af Jeppe Augustsen
20.05.2024 Kl. 19:40

Det har været en stor sæson for Aston Villa og Unai Emery, som i næste sæson skal spille europæisk fodbold.

Det gjorde de også i denne sæson, men i næste sæson skifter de Conference League ud med Champions League.

Aston Villa vil bygge yderligere på, og det betyder også, at de har store ambitioner på transfermarkedet.

Her til aften melder den spanske avis Sport, at Aston Villa vil gøre et forsøg på at bringe Ronald Araujo til Villa Park.

Tidligere er det blevet meldt, at Barcelona er villige til at sælge den uruguyanske midtstopper, men det vil kræve et større beløb.

Ifølge den spanske avis har Aston Villa tidligere på sæsonen meddelt ledelsen i Barcelona, at de vil komme med et bud på Ronald Araujo, såfremt de kvalificerede sig til Champions League, hvilket det gjorde.

Inden de sender et konkret bud afsted til Barcelona, skal Unai Emery & Co. have solgt en forsvarsspiller, og her er der tale om Diego Carlos.

Diego Carlos skiftede fra Sevilla til Aston Villa i 2022, men englænderne er nu klar til at sælge ham.

Ifølge Daily Telegraph bliver forsvarsspilleren prissat til lidt over 100 millioner kroner, og det er også Diego Carlos’ løn, der gør, at de gerne vil skippe ham afsted.

Han tjener efter sigende omkring 900.000 kroner om ugen. AC Milan meldes interesseret i Villa-stopperen.

Læs også: Vincent Kompany i muligt chokskifte

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce