Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne vil væk fra Manchester City

Af Emil Plovgaard
21.05.2024 Kl. 16:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bernardo Silva er klar til at tage en ny udfordring, og han ønsker et skifte væk fra Manchester City og England.

Det melder mediet Football Insider.

De franske giganter fra Paris Saint-Germain skulle angiveligt være ude efter portugiseren, som også rygtes til FC Barcelona.

PSG ønsker at hente flere stjerner til klubben denne sommer, efter det står klart, at Kylian Mbappé forlader klubben efter syv år. Det sker tilmed på en fri transfer.

Man har udpeget Silva som et toptransfermål, skriver førnævnte medie.

Der har været vedvarende spekulationer om et exit for den 29-årige portugiser i løbet af de senere år, men han skrev dog trods alt under på en kontraktforlængelse med klubben i sommeren 2023.

Ikke desto mindre vil Silva nu gerne væk, efter at han forleden vandt sin Premier League-titel nummer seks inden for bare syv år siden skiftet fra AS Monaco.

Han har også vundet Champions League, FA Cuppen og ligacuppen i løbet af sin tid i England.

Silva har optrådt 48 gange i løbet af den forgangne sæson og i alt startet inde 42 gange. Det er blevet til 11 mål og 10 oplæg i den forbindelse.

Silva kan snuppe endnu et trofæ i sin City-karrieren, når klubben lørdag møder Manchester United i FA Cup-finalen på Wembley.

Læs også: Afviser transfersnak: Liverpool-stjerne vil blive i klubben

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce