Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea i forhandlinger med trænersensation

Af Emil Plovgaard
22.05.2024 Kl. 15:19

Chelsea har i løbet af de seneste uger været i forhandling med Ipswich-manager Kieran McKennas entourage.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

The Blues jagter en ung og dynamisk manager, som kan implementere en progressiv spillestil, hedder det sig.

Tirsdag aften lød det, at Mauricio Pochettino havde forladt klubben efter gensidig forståelse, og derfor skal klubben nu på jagt efter en ny manager.

Der er dog andre kandidater i spil til jobbet, herunder Roberto de Zerbi, Vincent Kompany fra Burnley, Thomas Frank fra Brentford, Enzo Maresca fra Leicester, Michel Girona og sidst, men ikke mindst, Sebastian Hoeness fra VfB Stuttgart.

McKenna har udført mirakler med The Tractor Boys de seneste par år, og klubben ved godt, at det bliver svært at holde på den 38-årige trænersensation, der ligeledes sættes i forbindelse med jobbet hos Manchester United.

Chelsea sluttede sæsonen på en sjetteplads i Premier League efter en stærk slutspurt, men det var altså ikke nok til, at Pochettino skulle fortsætte.

Nordirske McKenna har vundet 57,3 procent af alle kampe, siden han overtog roret hos Ipswich i 2021.

Han er rykket op med klubben to gange i træk.

Thomas Frank, der på det seneste er blevet rygtet til mange klubber, har desuden fået nyt job.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce