Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manager giver grønt lys til Chelsea

Af Jeppe Augustsen
23.05.2024 Kl. 10:22

Chelsea er på managerjagt efter Mauricio Pochetinos exit tirsdag aften.

Efterfølgende er flere navne blevet kædet sammen med et skifte til Stamford Bridge, og det gælder blandt andet Thomas Frank.

Men det forlyder nu, at The Blues rykker nærmere på en anden løsning.

I løbet af onsdag blev Ipswich-manager Kieran McKenna udset som storfavorit til jobbet, og nu meldes det, at Kieran McKenna har givet grønt lys til Chelsea.

Ifølge London Evening Standard er Kieran McKenna klar til at blive den nye mand ved roret i Chelsea, som nu skal forhandle en aftale på plads med Ipswich, før et skifte kan blive en realitet.

Her kan London-avisen også berette, at Ipswich vil kræve i omegnen af £4 millioner i kompensation. Det svarer til 35 millioner kroner.

Det er efter sigende ikke en pris, der vil afholde Chelsea fra at ansætte Kieran McKenna, men The Blues har konkurrence.

Brighton meldes også interesseret i den tidligere assistenttræner i Manchester United som afløser for Roberto De Zerbi.

Kieran McKenna overtog Ipswich tilbage i december i 2021. Han blev den første manager til at rykke op to gange i træk – fra League One til Premier League – i sine første to fulde sæsoner som manager.

Efter at have skrevet historie med Ipswich er han nu klar til en ny udfordring, melder London Evening Standard.

Ledelsen i Chelsea vil have en ung manager, der kan være med til at skubbe klubben i den rigtige retning, og her topper Kieran McKenna altså listen.

Læs også: Manchester City og Chelsea på vej i Championship?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce