Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil undgå pointstraf: Chelsea sælger fire spillere

Af Emil Plovgaard
26.05.2024 Kl. 11:24

Chelsea vil som minimum sælge fire førsteholdsspillere denne sommer, idet man ønsker at undgå en pointstraf.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

Det drejer sig om Conor Gallagher, Trevoh Chalobah, Ian Maatsen og Armando Broja.

Den nu afskedigede Mauricio Pochettino anså Gallagher og Chalobah som nøglespiller, men nu hvor han er væk, er man villig til at lytte til bud på de to spillere, lyder det.

Maatsen og Broja har tilbragt anden halvdel af sæsonen på udlån hos henholdsvis Borussia Dortmund og Fulham. Det ventes, at førstnævnte bliver i det tyske.

Hvis klubben fra det vestlige London formår at skille sig af med både Gallagher og Chalobah, vil der vente en ren fortjeneste på de to akademispillere.

Og de penge vil gå direkte til at undgå en potentiel overtrædelse af reglerne om profit og økonomisk bæredygtighed i Premier League, skriver mediet.

Everton og Nottingham Forest blev ramt af pointstraf i den netop overståede sæson, og det er en skæbne, Chelsea meget gerne vil undgå.

Gallagher og Chalobah spillede sammenlagt 67 kampe for Chelsea i den forgangne sæson.

Chelsea er desuden i dialog med endnu en brasilianer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce