Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Manchester Uniteds første sommersalg er på plads

Af Jeppe Augustsen
26.05.2024 Kl. 20:22

Manchester Uniteds første sommersalg er en realitet.

De Røde Djævle har solgt Álvaro Fernández, der skifter til Benfica på permanent basis.

Begge klubber har her til aften bekræftet handlen, der sender millioner til Old Trafford.

I januartransfervinduet blev den spanske venstreback udlejet til Benfica, og de har nu valgt at gøre skiftet permanent.

Han har underskrevet en femårig kontrakt med Benfica. Det har den portugisiske klub bekræftet.

Ifølge Fabrizio Romano får Manchester United €6 millioner, der svarer til 45 millioner kroner.

Derudover beretter transferjournalisten, at De Røde Djævle også har en videresalgsklausul samt en tilbagekøbsklausul på Álvaro Fernández.

Det meldes dog ikke, hvad tilbagekøbsklausulen lyder på.

Daily Telegraph kan yderligere melde, at Benfica kan ende med at skulle betale yderligere 22 millioner kroner, hvis diverse klausuler bliver aktiveret.

Manchester United forventes at skille sig af med flere spillere i dette transfervindue, som ifølge Fabrizio Romano bliver et travlt et af slagsen for Premier League-giganten.

Salget af Álvaro Fernández står dermed til at blive det første af mange denne sommer.

Udover Álvaro Fernández er det også bekræftet, at Raphael Varane forlader klubben, men det er på en fri transfer.

Læs også: Ny melding om Thomas Frank og Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce