Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stortalent fik ren besked: Du er ikke klar til Premier League

Af Christian Frese
30.05.2024 Kl. 13:46

Georgiy Sudakov er angiveligt jagtet af flere store Premier League-klubber, men ifølge ukrainerens gode ven Mykhailo Mudryk bør den 21-årige vente med at tage rykket til England.

En mening, som Sudakov ikke selv er enig i.

– Jeg fortalte Misha (Mudryk, red.) om, hvor meget jeg ønsker at spille i Premier League, og hvor stort det ville være at spille for samme hold. Misha fortalte mig, at jeg ikke var klar til det pres, som er i England, og hvis jeg kommer, skal jeg være klar til det. Men det er jeg, siger Shaktar-spilleren ifølge iNews.

Sudakov og Mudryk spillede sammen i Shaktar Donetsk, før sidstnævnte skiftede til Chelsea i januar 2023. De er også begge at finde på det ukrainske landshold, som i næste måned spiller EM.

I januar 2024 fik Napoli angiveligt afvist et bud i omegnen af 34 millioner pund på Sudakov. Shaktar Donetsk har prissat ham tættere på 60 millioner pund, dog fortsat temmelig langt fra de 89 millioner pund, som Chelsea betalte for Mudryk.

Mudryk kæmpede selv indledningsvist med at finde formen i England. Først i oktober lykkedes det ham at score sit første mål. Siden er det blevet til yderligere fire kasser samt to assists i Premier League.

– Starten var ret svær for ham, mentalt og fysisk, men skridt for skridt bliver han bedre. Når vi spiller sammen på landsholdet, har jeg set, hvor meget han er vokset, efterhånden som sæsonen er gået, fortæller Sudakov om sin ven.

Sudakov har selv betegnet Premier League som ”sin drøm”. Hans kontrakt med Shaktar Donetsk løber til udgangen af 2028.

Læs også: Liverpool har kig på Chelsea-spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce